Styrketræning i HSK

Horsens Styrkeløft klub er ikke kun for styrkeløftere, men også for dig som vil holde dig fit gennem styrketræning eller hoppe en tur på crosstraineren for at bearbejde kondien og tabe lidt på sidebenene.

Udover de nødvendige redskaber og træningsudstyr indenfor styrkeløftområdet, som består af professionelle racks, barbells og eleiko skiver, så består klubben også af en fuldt udrustet maskinpark. Maskinparken varierer bredt imellem forskellige øvelser, som blandt andet omfatter kabeltårne, mavemaskiner, rows, m.m. og i forlængelse af dette, har klubben tilmed en bred vifte af dumbells, lige fra 1 kilos håndvægte og helt op til 70 kilo. Dermed kan klubben tilbyde dig en solid og bred mulighed for at udfolde dig med træning på flere niveauer og indenfor flere områder.

Klubbens miljø er ’råt’ og der ligges ikke skjul på svedpletter og motivationsudbrud, men i højere grad på de små succeser, hver i sær oplever i og gennem deres træning. Vi sørger for at dit behov bliver hørt og du skal ikke tro du er alene i din kamp. Klubbens medlemmer holder sammen, hjælper og støtter hinanden i mod hver isærs mål – det gælder også dine!

Har du brug for support til din træning, så har klubben kompetente og erfarne personer, der kan hjælpe dig, så kontakt os endelig enten pr. mail eller via vores Facebook side


“Horsens Styrkeløft  klub er et fedt sted at træne og det er altid hyggeligt at være nede i klubben. Jeg har klart ikke fortrudt jeg har valgt at træne og være en del af HSK!”

“HSK er en klub, hvor man altid føler sig velkommen – om du blot træner for at holde sig i form eller reelt dyrker sporten styrkeløft!”

Bliv en del af et fællesskab!

Du har mulighed for at have indflydelse på DIN forening
– Tag del i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger for derigennem at udtrykke lige netop dit behov.

Derudover så vil alt overskud gå til at vedligeholde og forbedre klubbens miljø og maskinpark m.m. Klubben er udelukkende frivillig drevet og vi I bestyrelsen søger at imødekomme dig i øjenhøjde!