Bestyrelsen

Eva Buxbom 2021 redigeret (2)

Eva Buxbom

Formand
Tlf: 25 73 81 08
Mail: horsensstyrke@gmail.com

Billede til hjemmesiden jørgen redigeret

Jørgen M B Rasmussen

Næstformand
Mail: horsensstyrke@gmail.com

Merete Valbak

Kasserer
Mail: horsensstyrke@gmail.com

§1. Foreningens navn er Horsens Styrkeløft Klub. Dens hjemsted er Horsens kommune.

§2. Foreningens formål er at udbrede kendskab til styrkeløft og vægttræning.

§3. Foreningen er medlem af Dansk Styrkeløft Forbund samt Danmarks Idræts Forbund(DIF) og er undergivet disse forbunds love og bestemmelser.

§4. Foreningens kontingent fastsættes af bestyrelsen, men skal godkendes på førstkommende generalforsamling. Kontingentet opkræves for aktive kvartalsvis forud, for passive halvårligt forud.

Enhver der har læst og godkendt vedtægterne samt ordensreglerne, kan optages som aktivt eller passivt medlem.

Til gyldig udmeldelse kræves at dette er meddelt formanden eller kasseren skriftligt.

§5. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsentanter for foreningen i alle forhold. De vedtagene beslutninger og foretagende handlinger forpligter foreningen i henhold til lovende. Bestyrelsen består af 3 bestyrelsesmedlemmer: Formand, næstformand, kasserer. Ved et bestyrelsesmedlems fratrædelse i valgperioden konstituerer bestyrelsen sig selv. Formanden vælges for 2 år på lige årstal, næstformanden og kasseren på ulige årstal.

Bestyrelsesmøde afholdes mindst 4 gange årligt. Bestyrelsesmøde afholdes endvidere, når 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker det.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 2 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme, eller i dennes fravær, næstformandens, afgørende.

Foreningen tegnes af formanden, i økonomiske sager dog både af kassereren og formanden.

§6. Dopingmisbrug tolereres ikke og vil medføre karantæne i henhold til DIF, IPF’s regler. Indkaldes til dopingkontrol af ADD kan foretages i op til 12 mdr. efter skriftlig udmeldelse.

Det påhviler bestyrelse og foreningens øvrige medlemmer at påse, at de vedtagne ordensregler og reglementer overholdes.

§6.b. Bestyrelsen kan eksludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil, der kræves at mindst 2 af bestyrelsesmedlemmerne har stemt for eksklusion. Vedkommende skal forinden have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar.

Eksklusionen skal tages op på først kommende ordinære generalforsamling. Her skal 1/2 af de fremmødte medlemmer godkende eksklusionen for at den er gyldig.

§7. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender. Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned. Indkaldelse til generalforsamlingen, sker ved opslag i foreningens lokaler, med mindst 1 måned varsel. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde mindst 14 dage før afholdelsen.

Stemmeret har alle aktive medlemmer der har været medlem i mindst 3 mdr. og ikke er i kontingent restance. Stemmeret kan kun udføres ved personligt fremmøde.

§8. Dagsorden for den ordinære generalforsamling:

1. Valg af dirigent og referent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Godkendelse af regnskab og budget.

4. Godkendelse af kontingent.

5. Behandling af indkommende forslag.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af 1 revisor for 1 år.

8. Eventuelt.

§9. Generalforsamlingen vælger sin dirigent som ikke må sidde i bestyrelsen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, dog skal vedtægtsændringer vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmer. Der føres referat fra generalforsamlingen som ophænges i klubben.

§10. Foreningens regnskab følger kalenderåret.

Regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med Horsens Kommunes retningslinjer.

Revisionen foretages i overensstemmelse med Horsens Kommunes retningslinjer.

§11. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer eller når mindst 25 medlemmer fremsender sender skriftelig begæring med angivelse af det emne, de ønsker behandlet. Indkaldelse sker på samme måde som ved ordinær generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 5 uger efter, at der er fremsat begæring herom.

§12. For de forpligtelser Horsens Styrkeløft Klub måtte påtage sig hæfter alene foreningsformuen, hvorimod der ikke påhviler foreningsmedlemmer eller bestyrelsen personlig hæftelse for foreningens gældsforpligtelser.

§13. Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun foretages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til denne beslutningsdygtighed kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettige medlemmer er til stede og at 2/3 stemmer er for forslaget. Ved opløsning af Horsens Styrkeløft Klub overgår foreningens nettoaktiver til idrætslige formål, i samarbejde med Dansk Styrkeløft Forbund og Horsens Kommune.

§14. I tilfælde af, at disse vedtægter måtte vise sig at være utilstrækkelige, er foreningens bestyrelse bemyndiget til at træffe sådanne foranstaltninger, som tjener til at fremme foreningens interesser. Dette sker naturligvis under ansvar over for generalforsamlingen.

Ovenstående er vedtaget på stiftende møde den 29.11.1987.

Revideret på generalforsamlingen den 04.01.1993.

Revideret på generalforsamlingen den 25.02.1999.

Revideret på generalforsamlingen den 21.02.2000.

Revideret på generalforsamlingen den 28.01.2013.

Revideret på generalforsamlingen den 06.02.2016.

Revideret på generalforsamlingen den 25.03.2017.

Klubbens ildsjæle og intiativtagere! 

Som medlem af klubben har man mulighed for at deltage aktiv i foreningslivet, gennem egen initiativer der er med til at gavne klubben og des medlemmer. Så har du en lille flamme, der brænder for foreningslivet og for at skabe nye initiativer, så tøv endelig ikke med at kontakte bestyrelsen, hvis du går med en ide 😉